Når du vil sikre et hus mod vandindtrængning ved stormflod er det en god ide at kigge nærmere på husets lavtliggende åbninger i facade og fundament (døre og vinduer).
Læg mærke til følgende:
- Er der sprækker eller skøre steder i facaden?
- Er gennemgående huller til vandforsyning og afløb tætte?
- Er gennemgående huller til el- og telefonforbindelser tætte?
- Er der mulighed for hurtigt at lukke for ventilationshuller i fundamentet?
(OBS: Luk ikke ventilationshuller permanent. Det kan forårsage manglende udluftning og som en følge af det, råd i gulvkonstruktioner)
Helsingør Kommunes Beredskab har udarbejdet en vejledning der kan hjælpe dig, når du skal sikre mod oversvømmelse ved stormflod.
Forbered dig på stormsæsonen!
Vejledning "Forebyggelse ved stormflod"