Hold øje
Efterlad aldrig tændte stearinlys, brødristere, komfurer og lignende uden opsyn.
Gør huset sikkert
Sørg for, at der er fri adgang til flugtveje, og hav røgalarmer på hver etage. Helst én i hvert soveværelse – og husk at skifte batterier, når de er løbet tør for strøm.
Reager hurtigt
Hvis du opdager en mindre brand, kan du selv prøve at slukke den. Hvis du ikke kan slukke ilden, skal du ringe til 112.
Red liv før ting
Hvis det brænder, så husk at liv er vigtigere end ting. Advar familie og naboer og sørg for at få alle ud.